Behandling af karudvidelser og rosacea
Med IPL / Laser
Vejr og vind og ikke mindst solen, kan være medvirkende til at mange udvikler karsprængninger i ansigtet og diffus rødme i huden – særligt på kinderne og ved næsen. Karsprængninger kan også opstå på baggrund af en underliggende hudsygdom som rosacea og acne. Med IPL Laser kan kar og diffus rødme i huden effektivt behandles.
Karsprængninger i ansigtet
- Behandlingstid: 30-45 min
- Bedøvelse: Ingen
- Helingstid: Ingen (hævelse 2-5 dage)
- Resultat: Efter 2-4 behandlinger
- Holdbarhed: Individuelt
- Konsultation: Gratis
Priser fra
Karsprængninger og rødme i huden
Rigtig mange døjer med karsprængninger og diffus rødme. Faktisk får omkring 60 % af befolkningen karsprængninger i løbet af livet. En karsprængning er en bristning i venerne og det kan blandt andet skyldes varme og stråling fra solen. Mange er genetisk disponeret for dem, men kar og rødme kan også opstå på grund af sol, miljøpåvirkninger og efter graviditet. Karsprængninger kan desuden også skyldes livsstil og motionsvaner. Særligt i ansigtet og på brystet opstår karspræninger som følge af soldyrkning. Derfor er det vigtigt altid at huske solcremen hvis du gerne vil forebygge karsprænginger og generelt passe godt på din hud.
En effektiv og sikker måde at behandle karsprænginger i ansigtet, på halsen og på brystet, er ved hjælp af IPL Laser. Hvis du har karsprængninger på benene henviser vi til vores mikroskleroseringsbehandling af kar på ben.
Hos MediSkin har vi mange års erfaring med fjernelse af karsprængninger og diffus rødme i huden. Vi hjælper dagligt kunder med at få den livskvalitet tilbage, der ligger i ikke at skulle irritere sig over en rød næse eller blodsprængte kinder.
Underliggende hudsygdom Acne og Rosacea
I nogle tilfælde kan både acne og rosacea kræve lægelig vurdering og i svære tilfælde medicinsk behandling. Ved rosacea og acne vil vedligeholdende IPL Laser-behandlinger være nødvendig, da nye kar/ny rødme hyppigere vil opstå. Antallet af behandlinger vil altid være individuelt, da udgangspunktet er forskelligt.
Hvad er IPL Laser?
IPL står for Intens Pulserende Lys og er en laserteknologi, som anvender et bredspektret lys med forskellige bølgelængder. IPL’ens lys indstilles til at behandle farveforskelle i huden, og kan bl.a. indstilles til at ramme de rødme blodlegemer (hæmoglobinet) i de røde karsprængninger.
Hvordan virker IPL Laser på karsprængninger?
Når lyset fra IPL’en rammer de røde blodlegemer (hæmoglobinet) i blodkarret, omdannes energien til varme. Lyset får her blodet i det lille kar til at koagulere (størkne) og dermed lukkes karret. Efterfølgende vil kroppen selv nedbryde det lukkede kar og huden vil syne mere ensartet.
IPL Laser er en effektiv og mild behandling til at behandle karsprængninger og diffus rødme i huden, uden at lave sår på huden, da alt foregår under overfladen. Hos MediSkin anvender vi Nordlys IPL-system, som er blandt de allermest effektive og sikre apparater der findes på markedet.
Laserbehandlinger i smukke og trygge rammer i Kolding
Hvordan foregår behandling med IPL Laser til karsprængninger?
Forud for behandlingen af dine karsprængninger med IPL Laser, må du gerne møde op uden creme eller make-up på det område, der ønskes behandlet.
Inden behandlingen udføres, afrenses huden og påføres en lys klar gel, som gør at lyset fra IPL’en ledes bedst muligt ned gennem huden. Du får et par briller på, som beskytter dine øjne for det skarpe lys som IPL’en udsender. Når lyset sendes afsted mod huden, mærkes en kortvarig varme og en ubehag, der kan sammenlignes med et lille elastiksmæld. Det er meget hurtigt overstået.
Hvor mange behandlinger kræves der?
Typisk kræver et vellykket resultat med IPL Laser til fjernelse af karsprængninger og diffus rødme mellem 2-4 behandlinger med ca. 4 ugers interval.
Ved rosacea og acne, vil vedligeholdende behandlinger med jævne mellemrum være nødvendig, da hudtilstanden er konisk og nye kar/ny rødme med tiden vil opstå. Antallet af behandlinger vil altid være individuelt, da udgangspunktet er forskelligt.
Inden behandlingen
Inden behandlingen af dine karsprængninger med IPL Laser skal du til en gratis forundersøgelse hos vores kosmetiske sygeplejerske. Ved forundersøgelsen vil du modtage skriftligt og mundtligt information omkring behandlingen og eventuelle bivirkninger. Vi afklarer de spørgsmål du måtte have og lægger sammen en plan, der journalføres.
4 uger før din behandling må du ikke opholde dig direkte i solen, anvende selvbruner eller tage solarie. Undlad ligeledes at anvende kemiske peelinger og generelt skrappe hudplejeprodukter i min. 2 uger op til din behandling og under forløbet. Det anbefales at du dagligt anvender SPF 50 på det område, hvor du behandles under dit forløb, da huden er mere sensitiv efter IPL Laser.
Det er vigtigt at overholde ovenstående restriktioner for at opnå optimal effekt og minimere risiko for uhensigtsmæssige reaktioner/bivirkninger til behandlingen.
De mest optimale hudtyper at udføre IPL-behandling på, er hudtype 1-3, altså lyse hudtyper, men mørkere hudtyper er også muligt at behandle karsprængninger og rosacea på.
Vi behandler ikke med IPL Laser hvis du:
- Er under 18 år
- Har åbne sår eller infektion i området hvor du ønsker behandling
- Er gravid eller ammende
- Har tatoveringer, der dækker/lapper over i det område du ønsker behandlet
- Har dyrker sol/solarie 4 uger før din behandling eller anvendt selvbruner
Efter behandlingen
Efter behandlingen af dine karsprænginger kan der opstå rødme og varme i huden, som kan sammenlignes med en let solbrændt fornemmelse. Dette er helt normalt og vil forsvinde igen få timer efter behandlingen. Du anbefales at afkøle huden indtil den føles normaltempereret igen.
Hævelse kan opstå ved større behandlinger af fx. ansigt/kinder, hvilket er helt normalt. Denne hævelse vil i løbet af 2-5 dage lægge sig. Hævelse afhjælpes bedst ved at elevere hovedet og afkøle området, og nogen kan have gavn af at tage antihistamin (håndkøbsmedicin).
Du må ikke eksponere huden for sol min. 4 uger efter din sidste behandling af dine karsprængninger med IPL Laser.
Resultat
De kar der fjernes ved behandlingen, vil permanent være væk. Behandlingen forhindrer dog ikke muligheden for at nye karudvidelser kan dannes. God hudpleje og vigtigst af alt SPF 50 året rundt, er vejen til et langvarigt resultat efter behandling med IPL Laser.
Vedligeholdende behandlinger kan foretages efter behov. Mange vil foretrække, at komme med få års mellemrum med henblik på at vedligeholde resultatet.
Er du ny kunde hos MediSkin anbefaler vi, at du bestiller tid til en gratis og uforpligtende forundersøgelse. Her gennemgår vi dine ønsker og behov hos en af vores erfarne kosmetiske sygeplejersker.